Derfor skal vi have ny hytte!

Vores hytte er brændt
Desværre er vores hytte brændt, så vi nu står uden tag over hovedet til vores daglige spejdermøder.

Vores gamle hytte har tjent os trofast i over 30 år, og er blevet udvidet for en del år siden, så den passede til vores gruppe, da vi var 80 medlemmer. Nu er vi 135 medlemmer og vi oplever fortsat medlemstilgang.

Hytten var naturligvis forsikret, men forsikringssummen er ikke tilstrækkelig til at dække vores behov til en ny hytte, hvor vi må regne med at skulle huse dobbelt så mange, som den gamle hytte var beregnet til.

Derfor har vi brug for økonomisk hjælp.

Vi ønsker en ny hytte, der er fremtidssikret – i flere dimensioner:

  • Størrelse
  • Fleksibel indretning
  • Energibesparende
  • Undervisningsmuligheder
  • Støtter op om vores profil (natur, omhyggelighed, lang historie mm.)

Se de andre sider på denne hjemmeside for skitser over nogle af de idéer, vi arbejder med samt tilhørende budgetter.

For at opnå de bedste økonomiske betingelser for vores nye hytte, ansøger vi flere fonde. Skulle miraklet opstå, at vi får bevilget flere penge, end vi ansøger om, tilbagebetales overskuddet ligeligt blandt fondene ud fra den andel den enkelte fond har bidraget med.

 På forhånd tak for støtten – Den falder på et meget ‘tørt’ sted.